Sådan sikrer vi kvaliteten,
og at begge parter er tilfredse
Det er alfa og omega for os at sikre det rigtige match til vores kunders projekter.
Det skylder vi vores dygtige konsulenter, vores kunder og naturligvis os selv som virksomhed, fordi det netop er det perfekte match, der gør, at vi også næste gang er det naturlige valg, når kunden skal bruge en konsulent til en opgave.
Vi følger kvaliteten helt til dørs – og lidt til
Derfor sikrer vi, at kvaliteten er i orden, både når vi udvælger, og når vi derefter præsenterer konsulenten for vores kunde.
Og efter opgavestart holder vi jævnlig kontakt med både konsulent og kunde for at sikre, at alt fortsat er tilfredsstillende og lever op til begge parters forventninger.
Step 1: Du skal bruge en konsulent og kontakter Soft Supply
Vi holder et møde om processen, hvor alle kunder tilbydes en gratis gruppeanalyse. Det øger sikkerheden for, at vi kan levere den rigtige kandidat.
Samtidig udfylder vi sammen med dig et kompetenceskema, der præciserer de konkrete faglige og personlige kvalifikationer, der kræves i jobbet samt opgavens indhold og forventede varighed mv.
Step 2: Vi udvælger den rigtige kandidat og fremsender CV’er
Vi vurderer vores konsulentprofiler og matcher dem i forhold til udarbejdede kompetenceskema. Herefter tager vi en indgående samtale om bl.a. motivationsfaktorer med de potentielle kandidater og tilpasser og vægter deres CV til de aktuelle jobkrav.
Vi fremsender CV’er til kunden, som herefter indkalder til samtale.
Step 3: Vi tjekker løbende kvaliteten
Efter opgavestart fortsætter vi med at følge op på kvaliteten. Vi snakker med både kandidaten og den eller de relevante personer hos kunden for at høre, om begge parter er tilfredse med fx kvalifikationer, jobindhold og -udførelse, resultater, arbejdsforhold, kemi, kollegaer mv.